Topforsker: Patienten skal selv vælge medicin for lavt stofskifte
Patienter med lavt stofskifte skal selv kunne vælge, hvilken medicin, de vil have. Det er budskabet fra den verdenskendte forsker, Dr. Antonio C. Bianco. Han fortalte, at de fleste patienter foretrækker kombinationsbehandling. Han gjorde et også klart, at der er ingen evidens for, at denne behandling er farlig.
Af Helle Sydendal
”Du skriver meget om fælles beslutningstagning mellem patient og læge. Hvorfor er det så vigtigt?” Det var mit spørgsmål til Professor Dr. Antonio Bianco.
Jeg havde netop hørt hans oplæg ved et lægesymposium, Across the Spectrum of Thyroid Autoimmunity, i oktober 2026 arrangeret af Danish Diabetes and Endocrine Academy. Efter Biancos oplæg var der mulighed for spørgsmål. Jeg rakte min hånd højt i vejret og fik det sidste spørgsmål i plenum.
Dr. Bianco gav et grundigt og langt svar:
”Det er vigtigt, fordi vi ikke har konsensus om, hvordan vi skal behandle patienter med hypothyreose. Derfor mener jeg, at vi læger bør præsentere de forskellige behandlingsmuligheder, der findes, og fortælle om fordele og risici ved hver enkelt behandling,” sagde Antonio Bianco.
”Men gør vi det? Spørger han og kigger ud over forsamlingen af læger.
”Siger vi til vores patienter, at nu vil vi behandle dig med T4-medicin, men du skal bare vide, at patienter faktisk i dobbelt så høj grad foretrækker kombinationsbehandling?”
”Nej. Det fortæller vi dem ikke. Vel?”
”Hvad fortæller vi dem så?” spørger Bianco og giver selv svaret: ”Åh, det med kombinationsbehandling – det skal du bare glemme. Det duer ikke. Det er noget med “gris”. Det kan være skadeligt. Det kan være farligt for dig,” siger Bianco og holder en lille pause, før han fortsætter:
”Men hvad er evidensen for, at det vil skade patienten?
”Nul.”
”Der er ingen evidens, vel?”
Ingen evidens for at Thyroid eller Liothyronin er farligt
Bianco fastslår, at der ikke er nogen evidens for, at kombinationsbehandling med ”gris”, som vi ofte hører Thyroid omtalt af danske læger, er skadeligt for patienten. Heller ikke kombinationsbehandling med T4 og T3.
Dr. Bianco fortsatte sit svar på mit spørgsmål:
”Derfor mener jeg, at vi skal være mere åbne over for vores patienter og spørge dem: Vil du vælge standardbehandlingen, det er T4-medicin (fx Eltroxin), som bruges af millioner af patienter? Det er stort set alle, der får den type medicin.”
”Fint, hvis du vil det.
Det vil jeg støtte dig i,” fortæller Bianco, at han ville sige til sin patient.
”Hvis patienten derimod ønsker kombinationsbehandling, fordi de fleste patienter foretrækker det, ja, så har vi faktisk data, der viser, at kombinationsbehandling kan være bedre end monoterapi (med T4, red)”, siger Bianco og fortsætter:
ӯnsker du kombinationsbehandling?
Okay. Det vil jeg også støtte dig i,” ville Bianco sige til sin patient.
Patienter skal have medbestemmelse
Bianco har en klar holdning til, at patienter skal have medbestemmelse, for man skal leve med lavt stofskifte et hele liv. Han sagde:
”Det her er en kronisk sygdom. Patienter skal være en del af beslutningen om, hvordan den kroniske sygdom skal behandles.”
”Hvis patienterne ikke bryder sig om den beslutning, lægen træffer, er det sandsynligt, at de ikke vil følge behandlingen. Og så falder det hele fra hinanden.”
”Derfor er vi nødt til at have patienterne med om bord,” fastslår Bianco.
Han forklarer, at sådan gør man også ved andre sygdomme: ”Den tilgang er helt almindelig ved andre kroniske sygdomme. Hvordan behandler vi fx forhøjet blodtryk? Der er også flere måder at behandle det på.”
Derefter sagde jeg TAK.
Tilhørerne klappede.
Bianco var færdig med sit oplæg.
Heldigvis mødte jeg ham kort tid efter til en 45 minutters lang snak.
